Published: 3/31/2025 11:11:22 AM

MarketWire about Audientes A/S: Audientes gennemfører kapitalforhøjelse på 1,2 mio. kr.

Høreapparatselskabet Audientes, der er noteret på den svenske Spotlight-børs, har gennemført en kapitalforhøjelse på i alt 1,2 mio. kr. gennem både en rettet emission og konvertering af gæld.Det skriver selskabet i en fondsbørsmeddelelse mandag.I den rettede emission blev der tegnet nye aktier for 440.000 kr. til kurs 0,010 kr. per aktie til fem uafhængige investorer uden fortegningsret for de eksisterende investorer, mens den resterende del af kapitalforhøjelsen skete gennem konvertering af gæld. Provenuet fra emissionen vil blive brugt til markedsføring, salg, compliance, produktudvikling og andre forretningsaktiviteter, mens gældskonverteringen sker som led i bestræbelserne på at styrke virksomhedens balance og støtte den løbende drift og tjener dermed det samme strategiske formål som den kontante kapitalforhøjelse, lyder det i meddelelsen.Audientes-aktien falder mandag 18,5 pct. i kølvandet på kapitalforhøjelsen til 0,0106 kr. .˙ MarketWire Frederik Olling Milbæk, +45 33308060, E-mail: finans@marketwire.dk

Read more about Audientes A/S